Da Loa kom til verden – del 2

17820968_209186652898111_1882685655_n

Et billede af en helt ny lille Loa, sammenlignet med et billede af en helt ny Ibi for 2,5 år siden. Vi laver tilsyneladende helt identiske babyer! 

Læs del 1 her…

Da kl. var omkring 07.00, d. 3 april, fik jeg en mindre ve-storm – det var ikke fordi de var helt vildt kraftige eller smertefulde, men de kom nonstop lige efter hinanden. Jeg begyndte at hundse lidt med Rasmus, og ville gerne afsted NU! Jeg SMS’ede med min mor som skulle være med til fødslen og vi aftale at mødes med hende derude. Vi kom ind og jeg fik en ve-måler på maven, og skulle samtidig trykke på en lille knap, hver gang jeg kunne mærke hende. De 20 min jeg lå med ve-måleren føltes som en evighed – den pressede på maven, for jordmoderen der havde sat den på havde sat den virkelig dårligt. Jeg var lidt ærgelig over jordmoderen, da jeg troede det var hende jeg skulle have. Men så gik hun og sagde at de lige var ved at forberede en fødselsstue til mig. Jeg spurgte om jeg kunne få noget mad, for jeg var helt vildt sulten. Vi fik serveret noget ristet toastbrød og æblejuice, og imens jeg lå i en lidt mystisk stilling, med hovedet nedad og spiste toastbrød, og midt i det hele fik en ve, kom en ny jordmoder ind. Det viste sig så at det var hende der skulle være med til min fødsel – hvis jeg fødte inden hendes vagt sluttede kl. 15.00. Hun kom ind og sagde: “Hej Nanna, vi skal holde fødselsdag i dag!”
Hun fortalte at hun egentlig havde fået af vide at hun skulle sætte mig igang med ve-drop. Men hun synes at vi skulle prøve at se om vi kunne få min krop igang med veerne selv, uden medicin og uden smertelindring, da jeg både var ung og 2. gangs fødende. Hun foreslog derfor, at vi skulle forsøge med noget massage/zoneterapi og akupunktur.
Vi kom ind på en fødestue og jeg (mener jeg nok), fik ve-måler på igen.
Det er her jeg får svært ved at huske præcist hvad der så sker, og i hvilken rækkefølge! Men jeg vil forsøge at gengive det så sandfærdigt som min hukommelse tillader, haha!

Jordmoderen og min mor begyndte på massagen – min mor hjalp til så de kunne tage et ben hver. De masserede nogle punkter på mine ben og fødder – det gjorde virkelig nas, men det lod til at virke og der kom gang i veerne. Jeg måtte ofte bede dem om at holde en pause fordi jeg fik en ve, og ikke kunne koncentrere mig om ve-smerten og smerten fra massagen samtidig. Rasmus sidder stadig mest på sidelinjen og jeg kunne godt lide at han bare var der, men at det var min mor der agerede fødselshjælper.
Jeg havde svært ved at slappe ordentlig af, men min jordmoder var så god til at guide mig igennem veer og generelle smerter, mht. vejrtrækning og at jeg skulle slappe af i én kropsdel af gangen. Jeg havde på ingen måde øvet vejrtrækning eller forberedt mig på noget i den retning, men hun hjalp mig hurtigt til at have mere kontrol over min krop, og det var virkelig rart! Efter noget tid med massage, ville jordmoderen gerne have mig op af sengen og ud at gå lidt, eller alternativt sidde på en yogabold. Jeg kom op at stå, men kunne ikke holde noget ud, og satte mig i stedet på bolden. Jeg kunne hoppe mig lidt igennem en ve og det hjalp faktisk lidt på smerten! Jeg foretrak dog alligevel at ligge på maven (underligt nok), ind over sengen når jeg fik en ve.
Min jordmoder ville nu gerne have at jeg skulle have akupunktur og jeg fik sat nåle i tæerne og knæhaserne imens jeg sad på bolden. Indtil nu havde jeg haft rimelig god kontrol over min krop og klaret det hele meget godt. Men pludselig fik jeg en totalt hedetur og kunne SLET ikke være i min krop. Jeg sad bare der på bolden, med nåle over det hele og ville bare gerne ligge ned og slappe af. Jeg følte at jeg fik feber og havde kvalme, og kunne ikke længere holde tårerne tilbage, så jeg måtte lige tude lidt. Men kort efter forsvandt hedeturen og jeg tog mig lidt sammen igen. Veerne tog til og jeg kom tilbage op i sengen. Jeg havde brug for at få af vide hvor meget jeg var åben og vi besluttede at vi skulle tjekke kl. 13 (kl. var på nuværende tidspunkt 11.00).
Jeg lå et stykke tid med mine veer og kan ikke huske så meget lige her. Indtil at jeg pludselig kan mærke at jeg skal presse! Jeg siger det til jordmoderen og hun tjekker hvor åben jeg er. Jeg regnede med at hun ville sige en 8-9 cm, for jeg følte at jeg var klar til at presse hende ud om to minutter! Hun tjekkede og sagde at jeg kun var 5 (!!!) cm åben! Jeg fik halvråbt noget i retning af “Kun 5?! Jeg skal presse nu!”, og fik af vide at jeg skulle gispe. Jordmoderen kørte ryglænet på sengen helt op så den næsten stod i en 90 graders vinkel og ville have at jeg skulle op og stå på knæene, så vi kunne udnytte tyngdekraften til at jeg åbnede mig det sidste. Det er meget muligt det skulle hjælpe med udvidelsen, men det gjorde også bare at det var endnu sværere ikke at presse når jeg fik en ve.
Her fik jeg virkelig brug for Rasmus og han kom op og gispede med mig, og tog over for min mor, der vist efterhånden havde lidt smadrede skuldre efter at jeg havde hængt på hende i mine veer, hehe. Jeg måtte gispe helt åndssvagt meget for at holde pressefølelsen tilbage, men det syrede var at jeg følte at jeg havde ret meget kontrol over hvornår det var ok at give efter for presseveerne. Jeg kunne på en eller anden måde fornemme hvornår jeg blev nødt til at gispe, og hvornår det var ok at presse, selvom jeg ikke var åben nok. Det var på en måde forskel, og i de knap så stærke veer gav jeg efter og lod min krop presse. Det virkede tilsyneladende og på 50 minutter fik jeg åbnet mig de sidste 5 cm.
Da jeg endelig var helt åben, sagde min jordmoder at jeg virkelig skulle prøve ikke at presse når jeg havde en presse ve – mine veer var så kraftige at jeg skulle lade dem klare arbejdet alene for ikke bare at ‘sprøjte baby ud’. Da jeg endelig begyndte at presse hende ud, var hun ude efter 3-4 meget avs presseveer, kl. 12.50! Jeg fødte på siden og kom om at ligge på ryggen og fik hende op på maven. Jeg kan huske at jeg faktisk ikke orkede at hun kom op på min mave. Da jeg fødte Ibi, fødte jeg på alle fire, så dengang fik Rasmus hende over først, og det var rigtig rart, så man lige kunne puste ud inden hun kom over.
Men jeg fik hende op, den lille klistrede ting af en baby, og hun sagde ikke meget! Hun knirkede lidt, men der kom ingen gråd. Det var som om det ikke var gået op for hende at hun var kommet ud. Der blev tilkaldt en børnelæge, da de var lidt usikre på om hendes lunger klappede ordentligt ud (tror jeg nok). Hun fik en maske på med luft for at stimulere lungerne og efter lid tid gik det lidt bedre. Hun var bare en meget lydløs lille baby.  De ville give hende en smule modermælkserstatning fordi hendes blodsukker faldt, men hun imens de lavede det, var hun kommet over til mig og havde selv taget for sig af retterne, hehe.

Det var dog som om det stadig ikke helt var gået op for mig selv at jeg havde født, og jeg havde svært ved at føle noget som helst. Det hele var så overvældene at jeg på en eller anden måde bare lukkede lidt af. Rasmus og min mor tudede, og jeg lå der! Men altså, jeg havde også to jordmødre der stod nede mellem benene på mig og baksede med min mave fordi moderkagen ikke ville slippe. De trykkede hårdt på min mave og det var enormt smertefuldt! Efter noget tid begyndte de at snakke om at jeg skulle have alt muligt op og evt. ned at sidde på en stol og alt muligt der bare lød super ufedt, fordi den ikke ville komme ud. Men heldigvis fik jeg pludselig en sidste presse ve og jeg skyndte mig at udnytte den til at presse den skide moderkage ud!

Selvom jeg lige skulle vænne mig til at hun nu var der og synes det hele var lidt mærkeligt, så kunne jeg ikke have ønsket en bedre fødsel. Jeg fik den sødeste, dygtigste jordmoder som var en kæmpe hjælp sammen med min mor og Rasmus. Jeg fødte før tid (men stadig 37+0, til tiden), af mig selv, uden medicin og uden smertelindring og jeg blev ikke (!!!) syet! Det var alle de ting jeg havde ønsket mig omkring min fødsel, så jeg var simpelthen så glad og lettet over hele forløbet.

Og det kan godt være jeg lige var tom for følelser med det her lille nye menneske, man slet ikke kender. Men da Ibi kom ind på stuen, helt betuttet og stille og nysgerrigt kom over for at møde sin nye lillesøster, så tudede jeg! Som i, jeg hulkede og kunne dårligt stoppe igen. For mig var det en vildere følelse at hun skulle møde sin lillesøster, end at jeg skulle føde hende. Og følelserne til lillesøster er bare kommet langsomt snigende denne gang, men jeg er efterhånden der hvor jeg synes hun er ligeså dejlig som jeg synes Ibi var lige da hun kom ud. Der er så meget, der bare er anderledes anden gang. Men jeg ved det er helt naturligt at føle sådan, og bare rolig hvis i frygter at man ikke føler noget med det samme, lige når man får sin baby. Det skal nok komme! I hvert fald når man har duftet nok til den der lækre baby duft, så bliver man helt forelsket. Og nu er vi en lille familie på 4 styks, og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre ❤

Da Loa kom til verden – del 1

fullsizeoutput_397a

Efter at jeg gik 4 dage over tid med Ibi for 2,5 år siden, havde jeg ikke regnet med at jeg denne gang, kun lige akkurat ville føde til tiden i uge 37+0! Men vores lille Loa ville altså ud og se verdenen og ud kom hun – i en virkelig drømmefødsel! Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen bedre fødsel. Så her får i en lille fødselsberetning (i 2 dele, da det ellers ville blive lidt af en roman!)…

D. 2 april 2017, havde jeg en aftale med min veninde Lærke. Hun skulle komme og hente mig kl. 10 og så tog vi hjem til hende. Rasmus havde travlt med at få mig ud af sengen om morgenen, og jeg undrede mig over hvorfor han hundsede sådan med mig, samtidig med at han farede rundt og ryddede op! Men mere tænkte jeg heller ikke over det og jeg tog hjem til Lærke. Vi snakkede og hyggede og pludselig ville hun vække sin datter som sov i barnevognen, fordi de havde en aftale med Lærkes mor. Det undrede jeg mig også over, og tænkte at hendes mor da sagtens ville kunne forstå at hun lige skulle sove luren færdig!
Nå men Lærke skulle så køre mig hjem igen og vi kom ud af døren. Hun var af en eller anden årsag lige pludselig meget interesseret i, at komme med op i lejligheden for at se Rasmus’ edderkopper og havde spurgt vildt meget ind til dem, haha! Jeg fandt så ud af hvorfor alle havde været sådan lidt underlige, for da vi trådte ind i lejligheden havde mine søde veninder og familie arrangeret surprise babyshower for mig! Jeg havde virkelig ikke set det komme og blev meget overrasket! Desværre er jeg ikke så god til situationer der er sådan lidt spontane eller uforudsete, og jeg ender altid med at sige/gøre et eller andet akavet. Ligesom da Rasmus friede til mig og jeg kom til at sige “Neeeej”! Denne gang fik jeg fremstammet et, “Hvad fanden laver i?” til mine søde gæster der stod der med lyserøde flag og alt muligt, haha!
Vi jokede med at de måske havde chokeret mig så meget, at jeg spontant ville gå i fødsel! Og det kan man godt sige at jeg gjorde. For lidt senere, 20 min efter de fleste var taget hjem (min svigermor og svigerinde, og to af mine veninder var her stadig), så gik vandet (kl. 14.30 ca.)!
Jeg vidste det ikke til at starte med – jeg sad i sofaen med Ibi som var meget træt, og troede faktisk først, at jeg havde tisset lidt i bukserne. Så jeg løb bare ud på toilettet og fik ordnet det og gik ind igen og satte mig. Men 5 min senere skete det igen, men det var en noget mere ‘plask’-agtig følelse og der var meget! Jeg løb ud på toilettet igen og råbte: “Jeg tror vandet er gået!”. Og så stod jeg ellers derude på toilettet imens vandet rendte ud af mig og jeg måtte skifte bind hele tiden. Jeg endte med at bruge alle Rasmus’ bokseshorts og han var ikke meget for at jeg tog dem allesammen haha! Det var ikke længere så meget tvivl, det var vandet der var gået! Til sidst gav jeg op og satte mig på en skammel med huller i inde i stuen og dryppede ned på et håndklæde! Vi fik ringet til fødegangen, og da jeg ikke havde nogen tegn på veer overhovedet, fik vi af vide at vi skulle komme til tjek derude kl. 17.00. Vi begyndte så småt at forberede os lidt, fik pakket pusletasken færdigt osv. Eftersom at vandet var gået, vidste vi at jeg jo så helst skulle have født inden 24 timer, så alt skulle lige hurtigt ordnes færdigt. Jeg gik en lille smule i panik over at der stadig var en del vi manglede til baby, f.eks. en autostol! Men selve det at jeg var gået i fødsel tog vi ret stille og roligt. Det er som om det bare er noget helt andet anden gang. Man ved ligesom hvad der skal ske og vi tog det noget mere afslappet. Og så startede det også lidt mere roligt denne gang – med Ibi tog veerne meget hurtigt til fra jeg fik den første, og denne gang havde jeg slet ikke fået veer endnu!
Kl. 17.00 kørte Rasmus og jeg ud på sygehuset. Mine veninder og svigerfamilie blev i lejligheden, til vi kom tilbage. Da vi kom derud blev jeg undersøgt og var 2 cm åben. Vi aftalte at vi skulle komme igen dagen efter kl. 08.00, og hvis veerne ikke var gået igang af sig selv skulle jeg sættes igang. Vi tog hjem og fik spist noget mad allesammen og min svigermor tog Ibi med hjem til overnatning. Senere forsøgte Rasmus, mine to veninder og jeg at gå en tur. Jeg havde jo stadig mange smerter pga. bækkenløsning, og kunne også mærke på min krop at der var ved at ske noget, så selvom vi kun gik op for enden af vejen og hjem igen, tog det rimelig lang tid, fordi jeg gik enormt langsomt. Da vi kom tilbage til lejligheden, tog mine veninder hjem, og Rasmus og jeg gik i seng. Jeg sov ikke særlig meget den nat, jeg havde små veer og var urolig i kroppen, og vågnede hele tiden…

Et skridt tættere på flytning!

fullsizeoutput_3926

fullsizeoutput_3927

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 // 7 // 8 // 9 // 10 // 11 // 12 // 13 // 14 // 15 // 16 // 17 // 18 // 19

Vi har for nyligt opsagt lejligheden, og nu skal vi officielt være ude d. 30/6. D. 1/7 flytter vi ind i huset og så starter der endnu et nyt kapitel i vores liv! Vi flytter ikke kun i hus, men vi flytter også til en helt anden kommune (meget skræmmende, når man har boet i 4700 Næver de sidste 10 år, og for Rasmus’ vedkommende, næsten hele hans liv!), og Ibi skal starte i børnehave (min lille pige!!!). Det bliver så fan-fucking-tastisk at flytte ind i noget helt nyt (huset er på nuværende tidspunkt ikke engang færdigbygget endnu!), og samtidig også at skulle bo et sted, der rent faktisk opfylder de efterhånden lidt mange kriterier vi har fået til en bolig, efter at have boet i meget gammelt lort, og samtidig også har fået børn. Så bliver det pludselig meget vigtigt med have og egen vaskemaskine f.eks!
Jeg har selvfølgelig allerede færdigindrettet hele huset, ned til absolut mindste detalje (som i virkelig, alt fra spisebord, til knager, til køkkenrulleholder, til tandkrus!), sådan nogenlunde ud fra hvad vi har og hvad vi med tiden (eller nok mest mig), drømmer om at købe. Jeg glæder mig i den grad til at have køkken alrum, hvor alle værelserne støder op til, så det hele virker som et stort åbent rum (er i forresten interesserede i at se en plantegning?). Det bliver så dejligt at det hele bare er lyst og åbent, og at man kan have gæster uden at det er totalt klaustrofobisk!

Du ved at du er højgravid…

IMG_7581

En ting er når man ved man er gravid, fordi man spiser meget mystiske ting, eller spontant begynder at tude til en reklame der i øvrigt slet ikke var sørgelig. Men når man så bliver højgravid, ja så er det straks værre! Og prøv så lige at lægge en god omgang hormoner og kort lunte oveni de følgende punkter, så er det ved at være rigtig festligt! Jeg har i hvert fald erfaret at jeg er højgravid når…

Når du ikke længere kan strække dig ordentligt, uden at det udløser en plukkeve eller massiv kramper i læggene!

Når folk prøver at pakke det pænt ind, at du er blevet lidt rund andre steder end på maven, med sætninger som: “Du ser lidt hævet ud”, eller “Har du ikke fået lidt meget vand i kroppen?”… nej egentlig ikke, jeg har faktisk bare taget 20 kilo på.

Når ingen længere stiller spørgsmålstegn ved, at du som den eneste i selskabet spiser fem kager i stedet for én (og når du i øvrigt heller ikke længere har dårlig samvittighed over at have spist så mange kager, at der ikke er nok til at resten kan få bare én hver…).

Når du på ingen måde kan gøre noget lydløst længere, da alle bevægelser du laver medfølger et prust eller et mindre støn.

Når du ikke længere kan gå udenom nogen eller noget, uden at ramme dem eller det, med enten mås eller mave!

Når du har skiftet dine trusser ud med kærestens bokseshorts, og kun går i behagligt tøj, uanset hvor fucked up en kombination af farver og prints du har på. Og i øvrigt er bedøvende ligeglad med om folk glor på dig i Netto fordi det ligner du har klædt dig ud.

Når du ikke længere står op om morgenen, men bare ruller ud over kanten…

Når du taber noget på gulvet og lige overvejer om det er meget nødvendigt at samle det op.

Når du overvejer om du bare skal blive siddende på toilettet fordi du ved du skal derud igen om 5-7 minutter.

Når du ikke har barberet din halli-hallo i et par uger, fordi du simpelthen har glemt at den stadig er der.

Når du efterhånden har spist så mange alminox’er og har vænnet dig så meget til dem, at de ikke længere er væmmelige at tygge på, men næsten er lidt lækre!

Når man vågner om morgenen og glæder sig til at tage en lur!

Når man en sjælden gang imellem har sovet en hel nat uden at skulle op at tisse, og derfor nærmest må kravle ud på toilettet når man vågner om morgenen, fordi ens 100 ml blære nu indeholder, hvad der føles som seks liter væske!

Når man er ude i offentligheden og snørebåndene på ens sko er gået op, og man overvejer hvor længe der er til at man alligevel skulle have skoene af – er det helt seriøst besværet værd at forsøge at binde dem?!

Når man efterhånden kun laver mad på de to inderste blus på komfuret fordi man brænder maven hvis man bruger de to yderste!

Når man er hos jordmoderen og tisser på sin hånd i stedet for ned i koppen, da det er fuldstændig umuligt at se hvad fanden der foregår syd for navlen!

Bloganbefaling – Livet som ung mor!

DSC_4909

LIVET SOM UNG MOR

Jeg tænkte at jeg ville lave en lille bloganbefaling, til en ny blog der for nyligt er spiret frem i blogverden. Den er kun et par uger gammel, men Sissel som er moderen bag både blog og baby, har allerede skrevet en del fine indlæg med et par stærke meninger, og er god til at komme rundt om mange af de emner der rør på sig omkring det at være mor (og mere specifikt, det med at være mor i 20’erne).

Personligt er jeg meget begejstret over bloggen, da jeg deler mange holdninger og meninger med Sissel, og generelt tror jeg at vi er meget enige omkring hele normen og tilgangen til det med at få børn i en tidlig alder. Både fordele, ulemper, fordomme osv. Og selvom Sissels meninger måske ikke altid er de mest nuancerede (selvfølgelig fordi det er hendes tilgang til tingene det handler om), så synes jeg alligevel at hun formår at formulere sig på en måde, der hverken er nedsættende eller fordømmende overfor andre der måske kunne have en anden holdning end hende selv. Hun er meget ærlig og lige ud af posen om sine tanker og det fanger i hvert fald mig! Så hvis du ikke allerede har været forbi og lure, så synes jeg at du skulle tage et kig forbi HER.

Jeg GLÆDER mig til at få min krop tilbage!

fullsizeoutput_3920

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 // 7 // 8 // 9 // 10

Og i anledning af at jeg har termin i næste måned, er jeg så småt begyndt (læs: har jeg længe), at drømme om at iføre mig andet en de to par natbukser og tre røvsyge bluser jeg har tilbage,som det eneste jeg kan passe. Det går nu lige an for jeg har alligevel så ondt alle vegne pga. bækkenløsning, at jeg ikke kommer ret meget udenfor en dør.
Så jeg glæder mig både til at få min krop tilbage, og kunne passe mit tøj igen, forhåbentlig købe lidt nyt og gå laaange ture med baby i vores nye lækre barnevogn! Jeg drømmer pt. om alt (og titusinde andre ting), på overstående kollage. Både lidt pænt og nyt til en ikke-tyk mave, og en dejlig morgenkåbe til alle de hjemmedage der jo stadig vil være med baby.
Jeg har også tænkt at jeg denne gang vil have nogle pænere amme-bh’er end sidst. Nogle uden bøjle selvfølgelig, men stadig med den der skåleffekt så ens babser kan syne runde og nogenlunde ens, også på de dage hvor baby kun vil spise fra højre he he. Så hvis i ved noget om flotte amme-bh’er, så sig endelig til!

20 ting I muligvis ikke vidste…

y99friendsca_20010706_10853.jpg

… højest sandsynligt fordi det er fuldstændig ubrugelig viden! Men jeg er selv ret vild med de her indlæg, når mine yndlingsbloggere laver dem, så måske er der et par stykker eller tre af jer derude der, (forhåbentlig) finder mit indlæg interessant! Så her er en ‘lille’ liste jeg har gået og nedskrevet, med fuldstændigt tilfældige facts, meninger og holdninger fra min side af! Så hvis du lige har en time, så giver du den bare gas (for listen endte altså med at blive lidt længere en først beregnet!) Here it goes!

Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i, når folk lider af søvnbesvær. Specielt folk der har børn – hvordan kan man ikke være træt hele tiden?! På det område er Rasmus og jeg de diametrale modsætninger. Rasmus kan vende og dreje sig hele natten uden at falde i søvn, og jeg skal bare tænke lidt på dyner, hvorefter jeg nærmest kan falde i søvn i stående tilstand. Engang faldt jeg faktisk i søvn på en sofa, midt på dansegulvet til en techno fest – så ja, jeg kan sove alle steder og stort set altid!

Jeg gad virkelig godt, at være sådan en der dyrkede en masse motion, og primært levede af grøntsager, og jeg får altid en masse gåpåmod til at leve et sådant liv, kl. 23 om aftenen hvor jeg allerede har fortæret en hel plade Marabou – men så bliver det dagen efter, og der er jeg bare så meget mere træt og sukker-trængende at det alligevel bare ender med en bolle med tandsmør, efterfulgt af en lur kl. 10….

Når jeg tænker tilbage på ting jeg synes var mega fedt for et par år siden, er jeg alligevel ret glad for at jeg aldrig nåede at anskaffe mig et par ‘creepers’, dengang alle i blogverden gik med dem. For hold nu kæft hvor er det egentlig noget af det grimmeste der er blevet opfundet til fødder, lige efter crocs haha!

Jeg fatter vitterligt ikke en fløjtende skid, af det der med at man i udlandet lægger nyfødte spædbørn i de der kuvøser på en stue med en hel masse andre børn lige efter man har født (jo selvfølgelig hvis der er en god grund til det, ifht. komplikationer og den slags, men raske børn, wtf?!). Hvis nogle havde fjernet Ibi mere end én meter væk fra mig lige da jeg havde født, tror jeg at jeg havde nikket dem en skalle! Første gang jeg var længere væk fra hende, end en tur på toilettet i fred, var hun omkring 6 måneder og jeg skulle lige en halv time til lægen. Det føltes fuldstændig absurd og jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre af mig selv!

Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne lide rødvin og øl, det er bare sådan lidt mere voksent end at sidde der og bede om en mokai eller et eller andet, andet super provins. Og alle slags oste! Det er så steneren at bestille tapas uden ost. Det er jo ligesom halvdelen af retten.

Jeg er rigtig struktureret når det kommer til planlægning. Jeg laver lister og skemaer for alting og har altid en helt bestemt og stram plan for alting. Så sker der bare et eller andet når det skal udføres, og jeg ender altid med at misse halvdelen, ikke overholde tidsplanen eller også kommer det jeg har planlagt bare slet ikke til at ske. Og det er slet ikke blevet nemmere efter jeg begyndte at reproducere mig selv – sådan nogle børn gør ikke den slags lettere!

Jeg synes 3D scanninger er noget fucking underligt og uhyggeligt noget. Det ligner i forvejen en alien, og egentlig ikke noget man har lyst til at have indeni sig, på de der almindelige scanninger hos jordmoderen, og så tager man den lige til next level med en 3D scanning! Det ligner mest af alt en klump modellervoks, en 5-årig har prøvet at forme som en baby – uanset hvor sød den så end er når den kommer ud i virkeligheden.

Jeg synes virkelig at britisk accent lyder helt forfærdeligt, og hvis man er lidt depri i forvejen er det bare den dårligste idé, at sætte sig ned og se et eller andet britisk tv-program!

Rasmus synes at jeg har en særdeles dårlig og underlig slik-smag. Det forstår jeg virkelig ikke – det lækreste i hele verden er da Bubs Godis?!

Jeg er lidt en nørd når det kommer til serien ‘Friends’. Jeg har set den så mange gange at jeg er holdt op med at tælle. Jeg kan alle replikkerne og ved endda for det meste hvad de har på af tøj uden at kigge, men kun ved at lytte til det. Jeg sætter for det meste også Friends på som baggrundsstøj i stedet for f.eks. musik/radio.

Hvis der er noget jeg hader, så er det ruccola og pinjekerner – to ting der bare smadrer en god salat fuldstændig!

Når jeg ser en politibil bliver jeg altid vildt nervøs, på trods af at jeg er helt uskyldig. Selv når jeg bare går på gaden og ikke engang cykler eller sidder i en bil, bliver jeg nervøs. Tænk nu hvis de kunne læse mine tanker, og buster mig i at jeg engang gik overfor rødt, eller dengang jeg kørte fuld hjem på cykel, med en veninde bag på?!

Jeg har et lille crush på Lukas Graham og Topgunn!

Jeg gad godt gå til kor eller dans, på trods af manglende rytmisk sans og svært klodset motorik – men i Næstved skal man åbenbart være pensionist for at gå til nogen af delene!

Jeg bryder mig virkelig ikke om hunde fordi de altid er så nærgående og kommer alt, alt for langt ind over min personlige grænse! En ting er når alm. mennesker kommer for tæt på, men de savler i det mindste ikke på mig, eller lugter mig i skridtet! Og det er virkelig også som om at INGEN hundeejere forstår hvorfor jeg ikke gider sætte mig på hug og nusse deres fedtede, ildelugtende pelsbold over hele kroppen! DEN ER DA SÅ NUTTET?! NEJ!

Jeg er meget sensitiv (læs: sart og måske lidt sippet), overfor skarpt lys, lyde og lugte. Hvilket heller ikke gør overstående punkt meget nemmere. Det kan måske opfattes lidt som om jeg er lidt af en snob, men hvis bare man kender mig og acceptere at sådan er jeg altså, så er jeg faktisk meget elskværdig!

Jeg synes Birgitte Hjort Sørensen og Neel Rønholt er nogle af de smukkeste kvinder vi har i Danmark. Jeg kunne kigge på dem i evigheder af misundelse over deres fuldstændigt perfekte ansigter og smukke træk!

Jeg er en totalt sucker for andre kvinders fødselsberetninger, efter jeg selv er blevet mor. Både de sjove, de sørgelige, de gode og dem der ender galt. Efter man selv har fået børn kan man bare sætte sig ind i alle tænkelige situationer, og jeg ender ofte med at tude en lille smule når jeg har læst én!

Jeg bliver utroligt tilfredsstillet når jeg kigger under ‘opslag du synes godt om’ på Instagram. Det er sådan en god inspirationskilde med alt det bedste fra instagram, og det er altid et sted jeg kigger når krea-klappen er gået ned.

Jeg synes det er vildt mærkeligt at det ikke er lovpligtigt at bruge cykelhjelm når man kører på cykel. Når nu det er lovpligtigt at bruge sikkerhedssele i bilen. Det giver ligeså lidt mening som at alkohol er lovligt men hash ikke er – enten burde begge være lovlige eller også burde begge være ulovlige!