Da Loa kom til verden – del 1

fullsizeoutput_397a

Efter at jeg gik 4 dage over tid med Ibi for 2,5 år siden, havde jeg ikke regnet med at jeg denne gang, kun lige akkurat ville føde til tiden i uge 37+0! Men vores lille Loa ville altså ud og se verdenen og ud kom hun – i en virkelig drømmefødsel! Jeg kunne ikke have ønsket mig nogen bedre fødsel. Så her får i en lille fødselsberetning (i 2 dele, da det ellers ville blive lidt af en roman!)…

D. 2 april 2017, havde jeg en aftale med min veninde Lærke. Hun skulle komme og hente mig kl. 10 og så tog vi hjem til hende. Rasmus havde travlt med at få mig ud af sengen om morgenen, og jeg undrede mig over hvorfor han hundsede sådan med mig, samtidig med at han farede rundt og ryddede op! Men mere tænkte jeg heller ikke over det og jeg tog hjem til Lærke. Vi snakkede og hyggede og pludselig ville hun vække sin datter som sov i barnevognen, fordi de havde en aftale med Lærkes mor. Det undrede jeg mig også over, og tænkte at hendes mor da sagtens ville kunne forstå at hun lige skulle sove luren færdig!
Nå men Lærke skulle så køre mig hjem igen og vi kom ud af døren. Hun var af en eller anden årsag lige pludselig meget interesseret i, at komme med op i lejligheden for at se Rasmus’ edderkopper og havde spurgt vildt meget ind til dem, haha! Jeg fandt så ud af hvorfor alle havde været sådan lidt underlige, for da vi trådte ind i lejligheden havde mine søde veninder og familie arrangeret surprise babyshower for mig! Jeg havde virkelig ikke set det komme og blev meget overrasket! Desværre er jeg ikke så god til situationer der er sådan lidt spontane eller uforudsete, og jeg ender altid med at sige/gøre et eller andet akavet. Ligesom da Rasmus friede til mig og jeg kom til at sige “Neeeej”! Denne gang fik jeg fremstammet et, “Hvad fanden laver i?” til mine søde gæster der stod der med lyserøde flag og alt muligt, haha!
Vi jokede med at de måske havde chokeret mig så meget, at jeg spontant ville gå i fødsel! Og det kan man godt sige at jeg gjorde. For lidt senere, 20 min efter de fleste var taget hjem (min svigermor og svigerinde, og to af mine veninder var her stadig), så gik vandet (kl. 14.30 ca.)!
Jeg vidste det ikke til at starte med – jeg sad i sofaen med Ibi som var meget træt, og troede faktisk først, at jeg havde tisset lidt i bukserne. Så jeg løb bare ud på toilettet og fik ordnet det og gik ind igen og satte mig. Men 5 min senere skete det igen, men det var en noget mere ‘plask’-agtig følelse og der var meget! Jeg løb ud på toilettet igen og råbte: “Jeg tror vandet er gået!”. Og så stod jeg ellers derude på toilettet imens vandet rendte ud af mig og jeg måtte skifte bind hele tiden. Jeg endte med at bruge alle Rasmus’ bokseshorts og han var ikke meget for at jeg tog dem allesammen haha! Det var ikke længere så meget tvivl, det var vandet der var gået! Til sidst gav jeg op og satte mig på en skammel med huller i inde i stuen og dryppede ned på et håndklæde! Vi fik ringet til fødegangen, og da jeg ikke havde nogen tegn på veer overhovedet, fik vi af vide at vi skulle komme til tjek derude kl. 17.00. Vi begyndte så småt at forberede os lidt, fik pakket pusletasken færdigt osv. Eftersom at vandet var gået, vidste vi at jeg jo så helst skulle have født inden 24 timer, så alt skulle lige hurtigt ordnes færdigt. Jeg gik en lille smule i panik over at der stadig var en del vi manglede til baby, f.eks. en autostol! Men selve det at jeg var gået i fødsel tog vi ret stille og roligt. Det er som om det bare er noget helt andet anden gang. Man ved ligesom hvad der skal ske og vi tog det noget mere afslappet. Og så startede det også lidt mere roligt denne gang – med Ibi tog veerne meget hurtigt til fra jeg fik den første, og denne gang havde jeg slet ikke fået veer endnu!
Kl. 17.00 kørte Rasmus og jeg ud på sygehuset. Mine veninder og svigerfamilie blev i lejligheden, til vi kom tilbage. Da vi kom derud blev jeg undersøgt og var 2 cm åben. Vi aftalte at vi skulle komme igen dagen efter kl. 08.00, og hvis veerne ikke var gået igang af sig selv skulle jeg sættes igang. Vi tog hjem og fik spist noget mad allesammen og min svigermor tog Ibi med hjem til overnatning. Senere forsøgte Rasmus, mine to veninder og jeg at gå en tur. Jeg havde jo stadig mange smerter pga. bækkenløsning, og kunne også mærke på min krop at der var ved at ske noget, så selvom vi kun gik op for enden af vejen og hjem igen, tog det rimelig lang tid, fordi jeg gik enormt langsomt. Da vi kom tilbage til lejligheden, tog mine veninder hjem, og Rasmus og jeg gik i seng. Jeg sov ikke særlig meget den nat, jeg havde små veer og var urolig i kroppen, og vågnede hele tiden…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s