Du ved at du er højgravid…

IMG_7581

En ting er når man ved man er gravid, fordi man spiser meget mystiske ting, eller spontant begynder at tude til en reklame der i øvrigt slet ikke var sørgelig. Men når man så bliver højgravid, ja så er det straks værre! Og prøv så lige at lægge en god omgang hormoner og kort lunte oveni de følgende punkter, så er det ved at være rigtig festligt! Jeg har i hvert fald erfaret at jeg er højgravid når…

Når du ikke længere kan strække dig ordentligt, uden at det udløser en plukkeve eller massiv kramper i læggene!

Når folk prøver at pakke det pænt ind, at du er blevet lidt rund andre steder end på maven, med sætninger som: “Du ser lidt hævet ud”, eller “Har du ikke fået lidt meget vand i kroppen?”… nej egentlig ikke, jeg har faktisk bare taget 20 kilo på.

Når ingen længere stiller spørgsmålstegn ved, at du som den eneste i selskabet spiser fem kager i stedet for én (og når du i øvrigt heller ikke længere har dårlig samvittighed over at have spist så mange kager, at der ikke er nok til at resten kan få bare én hver…).

Når du på ingen måde kan gøre noget lydløst længere, da alle bevægelser du laver medfølger et prust eller et mindre støn.

Når du ikke længere kan gå udenom nogen eller noget, uden at ramme dem eller det, med enten mås eller mave!

Når du har skiftet dine trusser ud med kærestens bokseshorts, og kun går i behagligt tøj, uanset hvor fucked up en kombination af farver og prints du har på. Og i øvrigt er bedøvende ligeglad med om folk glor på dig i Netto fordi det ligner du har klædt dig ud.

Når du ikke længere står op om morgenen, men bare ruller ud over kanten…

Når du taber noget på gulvet og lige overvejer om det er meget nødvendigt at samle det op.

Når du overvejer om du bare skal blive siddende på toilettet fordi du ved du skal derud igen om 5-7 minutter.

Når du ikke har barberet din halli-hallo i et par uger, fordi du simpelthen har glemt at den stadig er der.

Når du efterhånden har spist så mange alminox’er og har vænnet dig så meget til dem, at de ikke længere er væmmelige at tygge på, men næsten er lidt lækre!

Når man vågner om morgenen og glæder sig til at tage en lur!

Når man en sjælden gang imellem har sovet en hel nat uden at skulle op at tisse, og derfor nærmest må kravle ud på toilettet når man vågner om morgenen, fordi ens 100 ml blære nu indeholder, hvad der føles som seks liter væske!

Når man er ude i offentligheden og snørebåndene på ens sko er gået op, og man overvejer hvor længe der er til at man alligevel skulle have skoene af – er det helt seriøst besværet værd at forsøge at binde dem?!

Når man efterhånden kun laver mad på de to inderste blus på komfuret fordi man brænder maven hvis man bruger de to yderste!

Når man er hos jordmoderen og tisser på sin hånd i stedet for ned i koppen, da det er fuldstændig umuligt at se hvad fanden der foregår syd for navlen!

20 ting I muligvis ikke vidste…

y99friendsca_20010706_10853.jpg

… højest sandsynligt fordi det er fuldstændig ubrugelig viden! Men jeg er selv ret vild med de her indlæg, når mine yndlingsbloggere laver dem, så måske er der et par stykker eller tre af jer derude der, (forhåbentlig) finder mit indlæg interessant! Så her er en ‘lille’ liste jeg har gået og nedskrevet, med fuldstændigt tilfældige facts, meninger og holdninger fra min side af! Så hvis du lige har en time, så giver du den bare gas (for listen endte altså med at blive lidt længere en først beregnet!) Here it goes!

Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i, når folk lider af søvnbesvær. Specielt folk der har børn – hvordan kan man ikke være træt hele tiden?! På det område er Rasmus og jeg de diametrale modsætninger. Rasmus kan vende og dreje sig hele natten uden at falde i søvn, og jeg skal bare tænke lidt på dyner, hvorefter jeg nærmest kan falde i søvn i stående tilstand. Engang faldt jeg faktisk i søvn på en sofa, midt på dansegulvet til en techno fest – så ja, jeg kan sove alle steder og stort set altid!

Jeg gad virkelig godt, at være sådan en der dyrkede en masse motion, og primært levede af grøntsager, og jeg får altid en masse gåpåmod til at leve et sådant liv, kl. 23 om aftenen hvor jeg allerede har fortæret en hel plade Marabou – men så bliver det dagen efter, og der er jeg bare så meget mere træt og sukker-trængende at det alligevel bare ender med en bolle med tandsmør, efterfulgt af en lur kl. 10….

Når jeg tænker tilbage på ting jeg synes var mega fedt for et par år siden, er jeg alligevel ret glad for at jeg aldrig nåede at anskaffe mig et par ‘creepers’, dengang alle i blogverden gik med dem. For hold nu kæft hvor er det egentlig noget af det grimmeste der er blevet opfundet til fødder, lige efter crocs haha!

Jeg fatter vitterligt ikke en fløjtende skid, af det der med at man i udlandet lægger nyfødte spædbørn i de der kuvøser på en stue med en hel masse andre børn lige efter man har født (jo selvfølgelig hvis der er en god grund til det, ifht. komplikationer og den slags, men raske børn, wtf?!). Hvis nogle havde fjernet Ibi mere end én meter væk fra mig lige da jeg havde født, tror jeg at jeg havde nikket dem en skalle! Første gang jeg var længere væk fra hende, end en tur på toilettet i fred, var hun omkring 6 måneder og jeg skulle lige en halv time til lægen. Det føltes fuldstændig absurd og jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle gøre af mig selv!

Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne lide rødvin og øl, det er bare sådan lidt mere voksent end at sidde der og bede om en mokai eller et eller andet, andet super provins. Og alle slags oste! Det er så steneren at bestille tapas uden ost. Det er jo ligesom halvdelen af retten.

Jeg er rigtig struktureret når det kommer til planlægning. Jeg laver lister og skemaer for alting og har altid en helt bestemt og stram plan for alting. Så sker der bare et eller andet når det skal udføres, og jeg ender altid med at misse halvdelen, ikke overholde tidsplanen eller også kommer det jeg har planlagt bare slet ikke til at ske. Og det er slet ikke blevet nemmere efter jeg begyndte at reproducere mig selv – sådan nogle børn gør ikke den slags lettere!

Jeg synes 3D scanninger er noget fucking underligt og uhyggeligt noget. Det ligner i forvejen en alien, og egentlig ikke noget man har lyst til at have indeni sig, på de der almindelige scanninger hos jordmoderen, og så tager man den lige til next level med en 3D scanning! Det ligner mest af alt en klump modellervoks, en 5-årig har prøvet at forme som en baby – uanset hvor sød den så end er når den kommer ud i virkeligheden.

Jeg synes virkelig at britisk accent lyder helt forfærdeligt, og hvis man er lidt depri i forvejen er det bare den dårligste idé, at sætte sig ned og se et eller andet britisk tv-program!

Rasmus synes at jeg har en særdeles dårlig og underlig slik-smag. Det forstår jeg virkelig ikke – det lækreste i hele verden er da Bubs Godis?!

Jeg er lidt en nørd når det kommer til serien ‘Friends’. Jeg har set den så mange gange at jeg er holdt op med at tælle. Jeg kan alle replikkerne og ved endda for det meste hvad de har på af tøj uden at kigge, men kun ved at lytte til det. Jeg sætter for det meste også Friends på som baggrundsstøj i stedet for f.eks. musik/radio.

Hvis der er noget jeg hader, så er det ruccola og pinjekerner – to ting der bare smadrer en god salat fuldstændig!

Når jeg ser en politibil bliver jeg altid vildt nervøs, på trods af at jeg er helt uskyldig. Selv når jeg bare går på gaden og ikke engang cykler eller sidder i en bil, bliver jeg nervøs. Tænk nu hvis de kunne læse mine tanker, og buster mig i at jeg engang gik overfor rødt, eller dengang jeg kørte fuld hjem på cykel, med en veninde bag på?!

Jeg har et lille crush på Lukas Graham og Topgunn!

Jeg gad godt gå til kor eller dans, på trods af manglende rytmisk sans og svært klodset motorik – men i Næstved skal man åbenbart være pensionist for at gå til nogen af delene!

Jeg bryder mig virkelig ikke om hunde fordi de altid er så nærgående og kommer alt, alt for langt ind over min personlige grænse! En ting er når alm. mennesker kommer for tæt på, men de savler i det mindste ikke på mig, eller lugter mig i skridtet! Og det er virkelig også som om at INGEN hundeejere forstår hvorfor jeg ikke gider sætte mig på hug og nusse deres fedtede, ildelugtende pelsbold over hele kroppen! DEN ER DA SÅ NUTTET?! NEJ!

Jeg er meget sensitiv (læs: sart og måske lidt sippet), overfor skarpt lys, lyde og lugte. Hvilket heller ikke gør overstående punkt meget nemmere. Det kan måske opfattes lidt som om jeg er lidt af en snob, men hvis bare man kender mig og acceptere at sådan er jeg altså, så er jeg faktisk meget elskværdig!

Jeg synes Birgitte Hjort Sørensen og Neel Rønholt er nogle af de smukkeste kvinder vi har i Danmark. Jeg kunne kigge på dem i evigheder af misundelse over deres fuldstændigt perfekte ansigter og smukke træk!

Jeg er en totalt sucker for andre kvinders fødselsberetninger, efter jeg selv er blevet mor. Både de sjove, de sørgelige, de gode og dem der ender galt. Efter man selv har fået børn kan man bare sætte sig ind i alle tænkelige situationer, og jeg ender ofte med at tude en lille smule når jeg har læst én!

Jeg bliver utroligt tilfredsstillet når jeg kigger under ‘opslag du synes godt om’ på Instagram. Det er sådan en god inspirationskilde med alt det bedste fra instagram, og det er altid et sted jeg kigger når krea-klappen er gået ned.

Jeg synes det er vildt mærkeligt at det ikke er lovpligtigt at bruge cykelhjelm når man kører på cykel. Når nu det er lovpligtigt at bruge sikkerhedssele i bilen. Det giver ligeså lidt mening som at alkohol er lovligt men hash ikke er – enten burde begge være lovlige eller også burde begge være ulovlige!

Om at hade at være gravid

IMG_7374

Der er snart under en måned til min terminsdato og jeg ville derfor lave et lille skriv om den (eller de) der graviditet(er). For hvor ser det bare hyggeligt og rosenrødt ud når folk er gravide. Det er hyggeligt med maven og det lille myr hvis udvikling man kan følge med i på diverse sites på nettet, uge for uge. Og det er hyggeligt at købe babytøj osv.

Men så er det fandme heller ikke sjovere, hvis I spørger mig. Jeg HADER og ja, hader er et stærkt ord, men jeg HADER virkelig at være gravid. For det er slet ikke sjovt, i hvert fald ikke for mig. Da jeg var gravid med Ibi kastede jeg op og var utilpas de første tre måneder, hver dag. Dog kunne jeg holde det til at jeg kun var dårlig fra jeg stod op, til omkring 12-tiden og kun på rigtigt dårlige dage, havde jeg kvalme hele dagen.
I slutningen af min graviditet døjede jeg en del med smerter i lænden og måtte hvile en del, og derudover styrede hormonerne min dag og påvirkede (sammen med smerterne) mit humør en del. Jeg synes egentlig på det tidspunkt at det i sig selv var hårdt nok og at man da godt nok måtte udsætte sig selv for lidt af hvert med sådan en graviditet. Det var så bare lige indtil denne graviditet. Jeg ville gerne bytte denne graviditet med den sidste, for ved siden af den nu, var det jo nærmest ren badeferie! Denne her graviditet har været intet mindre end ulidelig og jeg har aldrig været så utålmodig og utilpas i hele mit liv (hvilket selvfølgelig kun bliver værre og værre fra nu af…!)
Denne gang havde jeg MEGET kvalme og bare tanken om et æble gav mig brækfornemmelser – i de første fire måneder. Og ikke bare om formiddagen. Faktisk hele døgnet. Jeg kunne intet og sov enormt meget for jeg kastede op hele tiden og var så ekstremt træt, selvfølgelig fordi jeg intet næring fik. Jeg blev ret hurtigt sygemeldt fra mit studie og til sidst endte jeg med at købe sådan nogle virkelig ulækre og meget dyre drikke fra apoteket som dækker et helt måltid. En kvalmestillende pille fra min læge og så sådan en drik, tre gange om dagen, kom til jeg sidst over kvalmeperioden. Det er altså virkelig kedeligt at skulle være så dårlig og kaste så meget op, specielt når man i forvejen er et spinkelt menneske med en meget lille appetit. Jeg vejede kun 47 kilo da jeg blev gravid og skulle jo derfor helst tage på, men jeg tabte mig altså i starten af min graviditet.
Til gengæld da kvalmen så endelig var helt væk, skal jeg love for at jeg fik appetit for noget der ligner fire graviditeter, og har det stadig – haha! Så på trods af den dårlige opstart på madfronten er jeg dog kommet efter det og vejer her i uge 34 hele 65 kilo, så jeg har da alligevel formået at tage 18 kilo på so far hehe.

Men en ulykke kommer sjældent alene, eller hvad man skal sige, og jeg nåede kun lige at have en enkelt okay måned uden kvalme eller andre slemme gener (udover hormonerne der raser alle fulde ni måneder selvfølgelig…!), før det begyndte at gøre ondt i lænden – derefter i hofterne, bækkenet og underlivet. Det gjorde det ikke bedre en dag hvor jeg fik løftet Ibi på en rigtig dum måde som bare gav et mega jag af smerte i min krop. Jeg troede først jeg bare havde overanstrengt mig lidt (der skal jo ikke så skide meget til når man er gravid), og prøvede at hvile det væk. Det blev dog ikke bedre – tværtimod er det kun gået ned af bakke derfra. Jeg var til jordmoderen og fandt ud af at jeg har svær bækkenløsning. Ikke det fedeste skal jeg lige hilse at sige! Der er virkelig ikke noget, der ikke gør ondt. Og når man endelig tror man har en god dag, så ender jeg alligevel med at sidde nærmest invalid i sofaen om aftenen med en varmepude.
Til de af jer der ikke har prøvet at have bækkenløsning kan jeg bedst muligt beskrive hvordan det føles på følgende måde: forestil jer, at i er ulven i Rødhætte og jægeren lige har fjernet bedstemoderen fra maven for at erstatte hende med fem store tunge sten. Forestil jer så at skulle gå rundt med en masse store tunge sten i maven der borer sig ned igennem underlivet og maser imod knoglerne, samtidig med at ens krop låser sig fast. Så når man har siddet på en stol og vil rejse sig sidder ens kropsholdning ligesom fast i sidde stillingen og det er både svært og gør ondt at rejse sig rigtigt op igen. Og ens ben vil også kun gå skridt af maks 15 cm, og fødderne vil næsten slet ikke løfte sig fra jorden. Sådan føles bækkenløsning! Og det er virkelig ingen trøst at gå til jordmoder som siger at man selvfølgelig bare må tage hensyn til sin krop, og at den eneste rigtige kur der er – det er fødslen! Så er der pludselig meget lang vej igen.
Så selvom min termin først hedder 24. april, skal jeg til mit næste jordmoder besøg snakke om en eventuel igangsættelse før tid, så nu må vi jo se.

Jeg vil til gengæld meget gerne høre fra nogle af jer: hvad har i gjort mht. bækkenløsning? Og er der nogle der har erfaring med at blive sat igang før tid? Hvad er jeres oplevelse af en igangsættelse ifht. naturlig fødsel?

Og til sidst, så håber jeg bare for alle derude der har været gravide eller skal have børn en dag, at jeres graviditeter bliver sjovere end mine! Jeg skal i hvert fald ikke have flere, det kan min krop slet ikke holde til – det er virkelig, virkelig heldigt at det er noget så dejligt det der kommer ud af det i sidste ende, selvom den skriger det første lange stykke tid! 🙂